Søndag d. 5. juni 2022 glæder vi os til at byde velkommen til en ny udgave af Grundlovsløbet.

Hjørring Politis Idrætsforening har arrangeret Grundlovsløbet siden 1986, men efter et par år med pandemi og kommunens planer om at grave Strømgade op, har de givet arrangør-faklen  videre til LIUF-LØB

På grund af renoveringerne i Strømgade, har det været nødvendigt at flytte start- og målområdet ned til vores flotte nye teater. Ligeledes er der fundet nye ruter -men fortvivl ikke, begge ruter rammer stadig Møllebakken og 10 km`eren campingbakken 🙂

Det væsentligste har vi ikke ændret på:

Løbet er for alle – både dig der vil løbe hurtigt, og dig der vil tage den med ro og hygge med familie, børn, kolleger, skolekammerater m.v.